Skip to content

Det årlige besøg på Bryggeriet Vestfyen.

Velkomst ved Villy Westring

Bryggeribesøg.

Tirsdag den 29. oktober var der bryggeribesøg. Vi kom 22 personer kl. 10.30 og blev modtaget af Villy lige som vi plejer. Efter en kort briefing og blev iført hvide kitler og røde huer var vi klar til at inspicere Bryggeriet. Vi gik ud til gærtankene og igennem tapperierne hvor desværre ikke var meget der kørte, men vi fik fortalt om de forskellige processer. Vi så at der blev tappet sodavand i ½ liters flasker og i dåser. Vi gik igennem lageret og tilbage til udgangspunktet hvor der var et flot traktement både i fast og flydende form. Det var også en lidt mærkelig dag, det var jo sidste gang at Villy skulle vise os Bryggeriet da han havde besluttet at gå på velfortjent pension fra nytår.

Der skal derfor lyde en stor tak til Villy for alle de gange han har sørget for at Assens Marineforening er blevet vist rundt på Bryggeriet, også tak til Bryggeriet for deres gæstfrihed over for Assens Marineforening.

Vi må så håbe der kommer en ny rundviser som kan overtage den store arv efter Villy.