Skip to content

Bevaringsværdige gamle træskibe.

                             

Bevaringsværdige træskibe 2024.

Den 23. juli valgte man endnu en gang Assens som stop på turen Fyn rundt for bevaringsværdige træskibe.

Vind var der ikke for meget af, men de ankom da alle i løbet af eftermiddagen. Vejret var noget blandet med både regn og torden, for at slutte med fint solskinsvejr.

Onsdag morgen den 24. juli var de morgenfriske fra Assens Marineforening igen i år klar med morgenmad til ca. 650 besætningsmedlemmer før de drog af sted til næste stop på turen.

Der var indkøbt 650 rundstykker, 20 franskbrød og 15 rugbrød. Der til 8 kg. marmelade 8 kg. smør 700 skiver ost og 700 skiver pålæg. Tørsten skulle også stilles, så der blev brygget 60 – 70 liter kaffe samt indkøbt 18 liter mælk og 36 liter juice.